Dette er et termografi af et ældre hus fra 50’erne eller starten af 60’erne. Huset er pudset udvendigt, så det kan ikke umiddelbart ses med det blotte øje at huset er bygget af gasbeton, men det kan det på termografiet. Alle de lyse linjer på facaden er aftegninger af fugerne, da disse fremstår varmere end selve gasbetonblokkene. Årsagen til dette er at fugerne leder varmen bedre end gasbetonblokkene. Derfor fremstår fugerne varmere.

På grafen kan det ses, hvordan temperaturfordelingen er på den stiplede linje, der er lagt ind på ovenstående facade. Det kan ses, at fugerne er en halv grad varmere end blokkene.Det skal bemærkes, at dette ikke kan betale sig at udbedre, at fugerne leder mere varme end blokkene. Hvis der skulle gøres noget fornuftigt ved et hus af gasbeton, så kan man med fordel efterisolere huset udvendigt og så lægge puds direkte på isoleringen. På denne måde elimineres kuldebroerne og problemerne med fugt vil mindskes.

Dette er også en typisk fejl, der ses i mange huse af ældre dato. Tidligere var man ikke så fokuseret på tætheden af huset, hvorfor dampspærren ofte er placeret lige over loftet. Dette gør at mange installationer (ventilation, el, osv.) er trukket oppe i tagrummet og når der så skulle laves et lampested, så blev der skåret et hul i loftet og dermed også dampspærren. Når der er hul i dampspærren, så er det muligt for kold luft at komme ind i huset. Det viser sig ofte på denne måde.
Hvis det er muligt at komme op i tagrummet og man let kan komme til disse loftsdåser oppefra, så kan man eftermontere et stykke dampspærre på oversiden af loftsdåsen og dermed mindske utætheden.

På dette billede kan det ses, at friskluftsstudserne i et vindue lukker meget kold luft ind i et hus om vinteren. Billedet her er taget i et badeværelse, hvor studsen står åben. Vinduet er af nyere dato og fejler ikke noget. Det er en god ide at tjekke om  studserne slutter ordentlig tæt, så man ikke har et uønsket tab af varme.

Her ses en kold plet på væggen i nærheden af overliggeren henover et vindue. Umiddelbart er det ikke muligt at sige, hvad denne afkøling skyldes. Det gav dog sig selv, da huset blev efterset udvendigt, da der her er placeret et udluftningsrør, hvilket leder kold luft direkte ind i hulmuren på dette sted. Det er det, der er årsagen til afkølingen.
Det er således nødvendigt at kombinere både udvendige og indvendige undersøgelser med hinanden, så årsagen til problemerne kan klarlægges bedst muligt.

Dette billede viser, hvor fintfølende et termografi-kamera er. Huset er bygget midt i 50’erne og som i så mange andre huse, så er der under vinduet placeret en radiator. De to lyse pletter på facaden under vinduet stammer fra de beslag, radiatoren hænger på. På dette tidspunkt sænkede man ofte radiatoren ind i bagmuren og hængte radiatoren op på indersiden af formuren. Man isolerede så mellem radiator og formur, men det gjorde, at radiatoren ikke stak ud i rummet, men sad ”inde” i væggen. Metalbeslagene leder altså varme fra radiatoren ud igennem isoleringen og ud til formuren.

Her ses gavlen på et ældre murstenshus. Der er et særligt mønster af varmere områder på facaden. Flere af dem er forbundne med hinanden. Årsagen til dette mønster er efter alt at dømme et dyr, der har været inde i hulmuren og lave gange i isoleringen. Dette skal naturligvis eftervises ved en endoskopisk undersøgelse af hulmuren. En endoskopisk undersøgelse er en undersøgelse, hvor man borer små huller i fugerne og stikker et lille kamera ind i hulmuren, så man kan se hvordan der ser ud derinde. Efterfølgende lukker man huller med mørtel igen.
En fejl som denne ville ikke kunne findes ved blot at kigge ned i hulmuren. Hvis lavede en endoskopisk undersøgelse uden først at have kigget med det infrarøde kamera, så skulle man ramme et hulrum for at finde fejlen. På et termografi står fejlen tydeligt frem.

På dette billede kan spærene i gavlen tydeligt ses. Dette er ikke en konstruktionsfejl eller lign. Det er blot tagrummet, der er blevet opvarmet af solen. Galven er en nordvendt gavl, så den er ikke blevet varmet op af solen. Normalt siger man, at man ikke må termografere, hvis der har været direkte sol indenfor de seneste tre timer. Dette billede er udelukkende taget som eksempel på, hvor fintfølende kameraet er.

Dette er et billede af en nyere hoveddør i et hus. Det kan ses på billedet, at midten af døren er koldest, så her må døren være velisoleret. Rundt langs kanten af selve døren er den væsentligt varmere. Dette skyldes den ramme af træ, som døren er opbygget af. I midten er der isolering, mens rammen er af træ. Da isolering leder mindre varme end træ, så er døren varmere, der hvor døren er massiv træ.

De lyse pletter er der, hvor spærene kommer ud igennem formuren. Det kan ikke ud fra billedet siges med sikkerhed om det skyldes en kuldebro eller det skyldes at dampspærren ikke er tætnet ordentligt rundt om spærene. Det kan blot konstateres, at der er varmere lige der og at det bør undersøges, hvad årsagen er til dette. Det kan gøres ved, at der med en blowerdoor sættes undertryk på huset og at man så går huset igennem indvendigt og ser om der er utætheder.