Funkisvilla og Bungalow
 
I begyndelsen af 20’erne rejste flere danske arkitekter ud i Europa, for at samle inspiration til deres virke. Det resulterede i at de tog funktionalismen med sig hjem. Funktionalismen indeholder flere forskellige bygningstyper. Bl.a. Funkis-stilen blev taget med til Danmark og tilpasset den danske tradition og måden vi bygger på i Danmark. I udlandet blev mange af disse funktionelle huse bygget med ydervægge i jernbeton, mens man i Danmark byggede som fuldmurede huse.
Karakteristisk for denne periode var at husene blev meget kantede. Bungalowen med sin kvadratiske grundplan eller funkis-huset med sin sammensætning af kubiske volumener. Geometrien i husene blev strammet op og al udsmykning blev fjernet, fordi arkitekterne ønskede at ydervæggene skulle fremstå som en sammenhængende flade.
Nogle af de karakteristiske elementer for denne periode er vinduer placeret i hjørnet af en bygningsdel, flade tag for funkis-villaerne og pyramidetaget for bungalowen. Som tagmateriale blev anvendt tagpap på funkisvillaerne og tagpap, eternitskifer eller tagsten på bungalowene. Vinduerne blev ofte udført med slanke profiler af træ eller metal. Dette var med til at raffinere facadeudtrykket.
Vejledninger
Efterisolering af loft
Efterisolering af fladt tag udefra
Efterisolering hulmursindblæsning
Udskiftning af letklinker - hulmur
Udvendig efterisolering af ydervægge
Indvendig efterisolering
Efterisolering af let ydervæg
Efterisolering af krybekælder
Tætning af huset
|